Diagnose børn

At få en diagnose kan være en stor mundfuld
Vi er henholdsvis optimatrist og motorikvejleder,  samt afspændingspædagog, kranio-sakral terapeut og motorikvejleder. Vi har ingen faglig baggrund til at be- eller afkræfte en given diagnose. Men vi har en dyb indsigt i motorik- og synstræning. Vi har gennem mange år arbejdet med børn, der har fået eller som skønnes at have en diagnose. Disse børn har ofte også vanskeligheder med motorikken og synet.

Vores samarbejde opstod, da vi begge blev inviteret med til et projekt på Lindevangsskolen, Frederiksberg. Projektets formål var at vise, at børn i specialklasser kan få en bedre livskvalitet hvis de bliver trænet med “alternative” metoder. Projektet, der var støttet af Frederiks Fonden, foregik i tidsrummet juni- december 2011.

Vores del af projektet var, at teste børn der var 7-9 år, og give familien og skolen træningsvejledning.

Diagnoser kan vi ikke gøre noget ved. Men vores lange erfaring har lært os, at disse børn meget ofte også har både syns- og motoriske udfordringer. Så det er på denne front vi kan hjælpe. Ved at forbedre barnets syn og motorik, fjernes nogle tunge sten fra barnets skulder, og giver det færre problemer at slås med.

Diagnosen er der stadigvæk – men livet bliver lettere for barnet, når de tre primære sanser fungerer optimalt. Når primærsanserne er velstimulerede vil reflekserne som regel også integreres. Dette betyder at barnet kan udvikle sig naturligt rent motorisk.

For eksempel vil et meget aktivt barn (hyper arousal) med træning lære at finde ro, hvilke vil skærpe opmærksomheden og derfor øge koncentrationen.

Børn med svære sociale relationer, vil med træning få dæmpet føle/taktil sansen, dette vil medføre indre balance/ro – hvormed det bliver lettere at håndtere nære relationer/kontakt.

Vores erfaring viser, at diagnosebørn meget ofte har udfordringer med vestibulærsansen, og der ses også ofte problemer med samsynet. Samsyn betyder øjnenes evne til at arbejde sammen.

Hvis øjemuskulaturen ikke er veltrænet/velkoordineret, bliver det alt for vanskeligt for barnet at lære at læse og skrive. Barnet læser måske meget langsomt, springer linier over, skal holde en finger eller læsekort under teksten for ikke at miste læsestedet. Måske har barnet også svært ved at huske det læste, og bliver meget træt i øjnene.

Af Lene Knudsen og Pia Christensen