Temaformiddag, lørdag den 26. oktober 2024
Barnet der selvstimulerer / infantil onani
Dette kursus er til dig der, har et barn som selvstimulerer, eller til dig, der i dit arbejde møder børn, der har denne type udfordring. Vi taler om massiv selvstimulering.
Jeg oplever en stigning af børn, der vælger selvstimulering som en strategi for at kunne forholde sig til en hektisk hverdag. De trækker sig til tider fra fællesskabet, og i skolen kommer de bagud fagligt, fordi de ikke kan koncentrere sig.
De har svært ved at filtrere omverdens bombardement at sanseindtryk. Dette gør det svært at regulere deres nervesystem. De reagerer ofte kraftigt på selv små sensoriske sanseindtryk.
Lær metoder som du kan bruge i din hverdag
Du vil få basisviden om de primære sanser og deres indflydelse på hjernens vågenhed/arousal. Jeg vil give dig metoder, som du kan bruge på daglig basis. Desuden vil du bedre forstå, hvorfor dit barn gør, som det gør, og hvilke handlemuligheder du har for at ændre på tilstanden. Jeg taler ikke ind i en bestemt aldersgruppe, da adfærden er ens uanset alder på barnet.
Underviser
Lene Knudsen
Afspændings- og bevægelsespædagog, kraniosakral terapeut og motorikvejleder
Sted
Vesterbrogade 17A
Det Færøske Hus. 1. sal
(Få minutters gang fra Hovedbanegården)
Tid
Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 9.30 – 12.00
Pris
375 kr.
Tilmelding
Tilmelding sker via e-mail, hvorefter jeg sender dig en faktura. Send mig en mail med det ønskede kursusnavn, datoen for kurset samt dit fulde navn.
Vær opmærksom på, at du først er tilmeldt, når betalingen er modtaget og du har modtaget en bekræftelse. Da der er begrænsede pladser på kurset, er det først til mølle-princippet.
Infantil Onani – af mange kaldt selvstimulering – er et tabubelagt emne, som vi er nødt til at forholde os til, fordi selvstimulering hos børn kan være et tegn på overbelastning.
Det siger mine kunder ...
I Nyborg Kommune, har vi haft 140 medarbejdere fra vores daginstitutioner og dagpleje, samlet til en temaaften i motorikkens tegn. Lene holdt et oplæg om vigtigheden af at hjælpe børn, så de får de bedste betingelser til at udvikle relationer, kunne koncentrere sig og samtidig forblive nysgerrige. Følelsen af at sidde sammen, og få inspiration til at styrke børnenes udvikling, gav så god energi. Lene har været til stor inspiration, og vi kan se at det har gjort en forskel i medarbejdernes arbejde.Karina Rasmussen og Dorthe Lynggren, Nyborg Kommune
Vi har haft et forløb med motorikvejleder Lene Knudsen i sundhedsplejens forældregruppe/ mødregruppe for sårbare forældre med deres spædbarn i Hvidovre Kommune. Det har været en stor fornøjelse at have besøg af Lene. Hun er imødekommende, glad og har en god energi, og guider forældrene gennem legene med deres børn, er opmuntrende og anerkendende. Vi har set hvordan forældrene er blevet mere modige og trygge ved at lege med deres barn og der er sket stor motorisk udvikling hos børnene over forløbet. Vi vil på det varmeste anbefale Lene, hun er faglig og socialt meget kompetent.Kristine Dambo Hansen, Familiebehandler Hvidovre Kommune
Lene Knudsen har uddannet vores 30 dagplejere i motorisk grundkursus - Herlev modellen. Lene har med sin store faglig kapacitet, sine mange års erfaring og anerkendende facilitering af indholdet, formået at give vores dagpleje et fagligt løft. Undervisningen har været en meget fin blanding af teori og praksis. Vi kan på det varmeste anbefale Lene, som underviser, da hun på alle måder er i øjnehøjde med sine tilhører.Hanne Jespersen, Leder af Herlev Dagplejen